Katte og mælk: en sejlivet myte
Billedet af en kat, der lapper mælk fra en tallerken, sidder så dybt i kulturen, at mange opfatter det som en selvfølge. I virkeligheden tåler de fleste voksne katte komælk dårligt. Ikke fordi den i sig selv er skadelig, men fordi de mangler de nødvendige enzymer til at nedbryde den.
Killinger producerer laktase – det enzym, der spalter mælkesukker (laktose). Efter fravænning falder laktaseproduktionen markant hos de fleste katte. Det er ikke en sygdom, men en fysiologisk norm. Omtrent det samme sker hos de fleste voksne mennesker af ikke-vestlig oprindelse.
Hvad laktoseintolerans betyder for katte
Når laktose ikke nedbrydes i tyndtarmen, når det videre til tyktarmen – og dér begynder gæringen. Bakterier omsætter det og frigiver gasser og organiske syrer. Resultatet er forudsigeligt:
- oppustet mave
- diarré
- opkastning
- ubehag og uro
Reaktionens styrke afhænger af mængden af drukket mælk og det enkelte dyrs følsomhed. Nogle katte drikker lidt almindelig mælk uden synlige følger. Andre reagerer selv på små mængder. Det er svært at forudsige på forhånd.
Laktosefri mælk: hvad er det egentlig
Laktosefri mælk fremstilles af almindelig komælk ved tilsætning af enzymet laktase. Laktosen spaltes til glukose og galaktose inden indtagelse. Indholdet af proteiner og fedt er identisk med almindelig mælk.
Derfor løser laktosefri mælk intoleranceproblemet for mennesker. Men for katte er situationen ikke så enkel. Laktosen optages ganske rigtigt bedre. Der er dog andre komponenter at tage hensyn til:
- kasein og valleproteiner fra komælk er fremmede for kattens fordøjelsessystem
- fedtindholdet i komælk (ca. 3,5%) belaster fordøjelsen
- glukose og galaktose efter laktosespaltningen hæver hurtigt blodsukkerniveauet
Laktosefri mælk er sikrere end almindelig mælk – men den er ikke neutral.
Kattens reaktion på laktosefri mælk
De fleste katte tåler en lille mængde laktosefri mælk uden synlige forstyrrelser. Det betyder ikke, at den er gavnlig – blot at symptomerne udebliver. Forskellen mellem “skader ikke lige nu” og “egner sig til regelmæssig brug” er væsentlig.
Ved hyppigt indtag er følgende muligt:
- gradvis forstyrrelse af tarmfloraen
- vægtøgning på grund af ekstra kalorier
- vane med mælk på bekostning af vandindtag
Det sidste er særligt relevant for katte med disposition for urinvejslidelser. Mælk erstatter ikke vand set fra urinvejenes perspektiv.
Specialiseret kattemælk
På det danske marked findes produkter mærket “kattemælk”. Det er ikke blot markedsføring – sammensætningen adskiller sig reelt fra almindelig laktosefri mælk:
- Laktoseindholdet er reduceret til et minimum eller til nul.
- Fedtindholdet er tilpasset kattens fordøjelse.
- Nogle produkter er beriget med taurin – en aminosyre, som katte ikke kan undvære.
- Kalorieindholdet er justeret ud fra, at det er en godbid og ikke et hovedmåltid.
Sådanne produkter er et fornuftigt kompromis for ejere, der indimellem vil give katten mælk. Men “indimellem” er nøgleordet her. Selv tilpasset kattemælk er ikke en del af en fysiologisk velbegrundet kost for en voksen kat.
Mælk som næringskilde
Mælk opfattes ofte som en kilde til calcium og protein. For katte er det ikke et argument. Kvalitetsfoder – vådt eller tørt – dækker fuldt ud behovet for calcium, fosfor og protein. Mælk er i den sammenhæng blot ekstra kalorier.
Komælk indeholder ganske rigtigt meget calcium – ca. 120 mg pr. 100 ml. Men et overskud af calcium ved en afbalanceret kost giver ingen fordel. Det skaber snarere en mineralubalance, særligt ved disposition for oxalatkrystaller.
Vand som grundlag for kosten
En voksen kat på 4 kg bør indtage ca. 200 ml vand dagligt. Katte, der fodres med vådfoder, får en stor del heraf gennem maden. De, der kun spiser tørfoder, er afhængige af vandskålen.
Mælk – af enhver slags – erstatter ikke vand. Den indeholder proteiner, fedt og kulhydrater, som kræver ekstra vand til nedbrydning. En kat, der drikker mælk i stedet for vand, øger faktisk belastningen på nyrerne frem for at mindske den.
Hvis katten drikker for lidt vand, afhjælpes det ved:
- at erstatte noget af tørfoderet med vådfoder
- en drikkevandsfontan (rindende vand tiltrækker katte mere end stillestående)
- flere vandskåle forskellige steder i hjemmet
Killinger og mælk
Et særskilt spørgsmål er killinger, der er skilt fra deres mor. Komælk – herunder laktosefri – er ikke egnet til at opdrætte dem. Sammensætningen adskiller sig markant fra kattens mælk: kattens mælk indeholder dobbelt så meget protein og betydeligt mere fedt. Komælk giver killingen ikke de nødvendige næringsstoffer.
Til opdræt af forældreløse killinger anvendes specialiserede erstatninger for kattens mælk – KMR (Kitten Milk Replacer) eller tilsvarende produkter. De sælges i dyreapoteker og zoologiske forretninger. Det er den eneste forsvarlige løsning, når en diegivende kat ikke er til rådighed.
Kort og godt
Laktosefri mælk er sikrere end almindelig komælk til katte. En lille mængde af og til vil næppe skade et rask dyr. Regelmæssigt brug er en anden sag. Der er ingen mening i det, det dækker intet behov, og risiciene – om end begrænsede – er til stede.
Det bedste alternativ for en ejer, der vil give katten noget flydende som en godbid: tilpasset kattemælk én gang om ugen – og en skål frisk vand i fri adgang hver eneste dag.
